Ny CD med sange fra Højskolesangbogen

Fællessangen kom for alvor tilbage under corona-nedlukningen, og mange af os blev mindet om den herlige sangskat, der gemmer sig i Højskolesangbogen. 

Danmarks Underholdningsorkester udkommer nu med en helt ny CD, hvor de sammen med Katinka Bjerregaard, Bjørn Fjæstad, Shaka Loveless og Caroline Henderson fortolker sange fra Højskolesangbogen. 

Den CD vil vi gerne slå et slag for!

Hvis du vil sikre dig et eksemplar nu, kan du bestille her: 

Link til forudbestilling af CD’en: 
Danmarks Underholdningsorkester – Sange Fra Højskolesangbogen, CD // Preorder – Release: 26.11.2021 (umgshop.dk)  

Link til stream:
Dannmarks Underholdningsorkester – Brudevalsen (lnk.to) 


Det siger orkestret selv om CD’en…

Orkestret har sendt en pressemeddelelse ud, hvor man bl.a. kan læse noget om baggrunden for CD-udgivelsen med sange fra Højskolesangbogen: 

 -Højskolesangbogen har hidtil primært spillet en rolle rundt omkring på landets højskoler og i kirkerne, men i takt med at andre fællesskaber lukkede ned, blev sangen en vigtig markør for den folkelige identitet, og begejstringen for fællessang med udgangspunkt i Højskolesangbogen blomstrede markant op.  

-En udvikling som man i Danmarks Underholdningsorkester gerne vil støtte op om, hvorfor der er skabt dette album, hvor sangene præsenteres i helt nye arrangementer og lyduniverser, og hvor det udfordrende og det lettilgængelige mødes.

”Med albummet bygger vi bro mellem både genrer og generationer, mellem det nye og det gamle, det rytmiske og det klassiske. Det er helt i tråd med Danmarks Underholdningsorkesters ambition om både at formidle den symfoniske musik på sine egne præmisser såvel som i nye og inspirerende sammenhænge”, fortæller Andreas Vetö.