Novo kvartetten gæster Haydn festivalen

Ved Haydn festivalens lørdagskoncert – d. 3. september – er Venneforeningen vært for den musikalske optakt i Carl Nielsen salen kl. 18.30.

Det er den prisbelønnede strygekvartet, NOVO Quartet, som spiller Haydns “Strygekvartet op. 33 nr. 2”. Novo Quartet består af: Kaya Kato Møller og Nikolai Vasili Nedergaard, violin; Daniel Sledzinski, viola; og Signe Ebstrup Bitsch, cello, som alle studerer ved det Kongelige Danske Musikkonservatorium. De modtog i 2021 Leónie Sonnings talentpris.

Søren Schauser byder velkommen med et par ord om Haydn som ‘strygekvartettens fader’. Desuden præsenterer han Venneforeningens samarbejde med Folkeuniversitetet i 2023, hvor der bliver mulighed for at fordybe sig i Haydn og hans musik med kyndige og engagerede forelæsere som Søren Schauser og Karl Aage Rasmussen.

På dette Youtube klip kan man få et indtryk af Novo kvartetten, som spiller Haydn, her op 76.