Det var intense dage: ikke bare for de deltagende dirigenter, det super fleksible og opmærksomme orkester og juryen, der skulle være skarpe hele ugen, hele tiden, men såmænd også for en helt almindelig venneforenings tilhører. Der var ganske enkelt et væld af indtryk at forholde sig til: Ca 12 versioner af Mozarts Haffner symfoni, Carl Nielsens fløjtekoncert i 6 forskellige fortolkninger, nye kompositioner og spænding og intensitet i luften. Men sikke en stemning at være i og en fascinerende oplevelse at Mozarts Haffner kan lyde så forskelligt. For ikke at tale om Carl Nielsens Hanedans, der var en af finaleopgaverne.
Venneforeningen havde udlovet gevinst til den/dem, som efter den første runde kunne gætte vinderen. Beklageligvis var der ingen der havde gættet rigtigt, hvilket måske blot beviser, hvor mange komponenter der skal spille sammen for en dirigent.