Plusmedlem eller basismedlem?

Fra 2023 indfører vi to slags medlemskab: Et plusmedlemskab til 500 kr. og et basismedlemskab til 300 kr.
Både som basismedlem og plusmedlem er du med til at støtte orkestret, og du får rabatter på udvalgte koncerter og muligheder for forsalg, når det kan lade sig gøre.

Hvad er forskellen?
Forskellen på de to medlemskaber ligger i de særlige arrangementer, Venneforeningen tilbyder, hvor basismedlemmer må regne med en merpris for at deltage, og plusmedlemmer har førsteret til pladserne. Ved begge medlemskaber har man mulighed for at invitere en ledsager.
Og hvad er så ‘særlige arrangementer’? Det kan f.eks. være deltagelse på vores koncertrejser, deltagelse i kursus ved Folkeuniversitetet, som er initieret af Venneforeningen. Det kan f.eks. også være ‘Med på en lytter’ til forsommeren 2023 eller deltagelse i Malkoarrangementet i 2024. Typisk vil det ved deltagelse i blot et enkelt arrangement kunne svare sig at være plusmedlem.

Koncerter
Alle medlemmer får tilbudt rabatter til udvalgte koncerter via nyhedsbreve og mails. De udvalgte koncerter er dem, hvor orkestrets sekretariat har mulighed for at tilbyde rabatter. Det er desværre ikke noget, Venneforeningen kan styre.

Åbne prøver og koncertintroduktioner
Åbne prøver og koncertintroduktioner er gratis for alle medlemmer, som også frit kan tage en ledsager med.